En god behandling er mit bedste visitkort...

Din udstråling siger en del om, hvem du er. Derfor lytter jeg og sætter god tid af, når du er i salonen. For at skabe ro og atmosfære omkring dig, har jeg altid kun én kunde ad gangen.

SalonenBooking

Inspiration til dit look finder jeg på rejser, i internationale modeblade og kurser. Det kan også være en detalje fra gadebilledet, fra kunstverdenen eller musikvideoer, der gør forskellen – og peger i en ny retning.

Ligesom din stil, hår- og ansigtstype inspirerer mig til at skabe nøjagtig den frisure, som understreger din personlighed. Mulighederne med hårfarver, toninger, make-up, trends, shampoo, plejeprodukter, voks og lak afhænger af dig og din hårtype. I salonen er en fast del af behandlingen altid en god klipning med tid til at rådgive om produkterne, og om hvordan du styler dit hår.

Jeg åbnede min salon i 2001 med det mål, at skabe den bedste arbejdsplads med tid til fordybelse i mit fag og mine kunder. I 2024 flyttede jeg fra Torvegade 52 til Smedegade 19, som en del af La Chris.

Som eneste salon i Esbjerg er jeg stolt medlem af Intercoiffure, som forener de bedste frisører i verden, og har de højeste standarder med hensyn til faglige og menneskelige kompetencer til sine medlemmer.